Hvad skal man pakke til ferie med baby?

Før jeg fik børn, kunne jeg sagtens rejse udelukkende med håndbagage selv på længere ferier, for jeg har altid anset mig selv for at være en mesterpakker.
Men de tider er ovre. Der er næsten ingen grænser for, hvor meget habengut, man kan tage med sig, når man har et mini-menneske med på slæb. Hun skal have bleer, mad, meget ekstra-tøj, legetøj, pusleting og alt muligt andet grej med. Og det fylder af H til. Derfor er det meget rart med en huskeliste, så man ikke skal bruge hele sin ferie på at lede efter dét, man har glemt.
Her får du min pakkeliste til babyen 4-10 måneder:

Tøj til kølige destinationer:
Bodyer/undertøj – gerne i uld.
Bukser
Sweater/hættetrøje/fleece/jakke
Strømpebukser
Sokker
Natdragter med lange ærmer og ben
Hue
Vanter
Sutsko

Tøj til varmere destinationer:
Bodyer /kjoler uden ærmer + et par med lange ærmer
Løse bukser
Shorts
T-shirts
Sweatshirt
Natdragt med korte ærmer og ben
Solhat
Sandaler
Strømpebukser
Badedragt med ærmer og ben
Evt. solbriller (min vil ikke beholde sine på)

I de 30 sekunder hatten var på hovedet

Puslegrej:
Bleer til hele turen + evt. svømmebleer
Stofbleer
Skumklude
Vaskeklude
Vådservietter
Creme til den røde numse
Babysæbe
D-vitamin
Tandbørste og tandpasta
Solcreme
Neglesaks
Termometer
Junior Panodil
Poser til brugte bleer
Desuden fylder vi pusletasken med ekstratøj, bleer, våde skumklude til turen og ekstra stofbleer

Gerda har et badekar i hver en havn

Til at sove:
Sutter (gerne tre ekstra – hun smider med dem) og suttesnor (af samme årsag)
Sovetelt – da hun var mindre brugte vi en babysnest
Dyne (som vi har med i håndbagagen til flyturen)

Mad:
En smoothie til hver dag
Ostehapser/ fiskedus/ majssnacks/ rosiner/ majs på dåse og andet, der kan holde sig
Mad på pose eller glas – gerne to til hver dag
Pulver til morgengrød og natgrød
Mælkepulver til flaske – opmålt i små beholdere
Lille plastskål
Kop
Termokande
Ske/gaffel
Sutteflaske
Hagesmæk
Vandflaske
Lille køletaske

Så det var fars madpakke. Så mangler vi bare babyens.

Andet:
Yndlingslegetøj både i kuffert og i håndbagage
Små bøger
Klapvogn eller barnevogn
Bæresele (i håndbagage)
Handysit (hvis man skal et sted hen uden babystol – den fylder dog ret meget)
Evt. soltelt/skærm

Til bilferien:
Solskærmer til ruden
Legetøj, der sidder på ruden med sugekop
Babystol (det er billigere end at leje sammen med bilen)

Det praktiske:
Pas
Sygesikringsbevis
Blåt sygesikringskort
Vaccinationskort
Evt. en fuldmagt fra den anden forældre, hvis man ikke rejser sammen
Evt. visum

Gerda memorerer sit pasnummer

Se, det var jo næsten ingenting. Så er I klar til at tage af sted.
Hvad pakker du til baby? Har jeg glemt noget på listen?

5 Comments

  1. Fire gode apps til at underholde baby eller tumling på rejsen

    26. maj 2018 at 18:49

    […] LÆS OGSÅ: Hvad skal man pakke til ferie med baby? […]

  2. Rebekka

    1. august 2017 at 9:58

    Tandbørste og børnetandpasta, som 10 måneder har de fleste tænder.
    Til flyturen: 4-5 stykker legetøj bundet sammen på feks et snørebånd. Når man så sidder i flyet og baby smider legetøjet på gulvet, så får man alt legetøjet op på en gang.
    Flaskebørn: udover sutteflasker, så en opvaskebørste og opvaskemiddel samt viskestykke.
    Håndsprit i pusletasken, når du pusler et sted uden vand og engangspusleunderlag (kan nu godt bruges flere gange).
    Saltvandsampuller til baby, hvis næsen bliver stoppet.
    Babyalarmer, hvis det er varmt ude, er det rart at sidde ude, mens baby sover inde :o)
    lactulose, hvis baby får hård mave af den anderledes kost.

    1. Julie

      11. august 2017 at 8:06

      Hold da op, nogle gode forslag! Jeg har helt sikkert tænkt mig at prøve det med snørebåndene – og det er sandt, at tandbørsten nu også er en fast del af pakningen. Gerda bruger nu bare Zendium ligesom sine forældre, for jeg er ikke fan af alt det sødestof, der er i børnetandpasta. Men det er en smagssag. Tusind tak for dine tilføjelser!

  3. Irene

    23. maj 2017 at 20:44

    Tillykke med bloggen. Den er fin. Ift. pakkeliste: Jeg smutter ingen steder hen uden et termometer og noget JuniorPanodil. You never know Kh. Mor til to (4 mdr og 2,5 år)

    1. Julie

      24. maj 2017 at 19:51

      Hej Irene! Tak! Ja, det er gode ting. Jeg smider dem på!

Leave a Reply