Top tre ferie-fails

I løbet af Gerdas 10 måneder lange liv har hun fløjet 12 gange, besøgt seks forskellige lande og hilst på dusinvis af flinke mennesker på fjerne kyster. Langt de fleste af vores ture er gået godt, men indimellem er det også gået helt galt.

Her er vores top tre over ferie-fails:

3. Sammenbrud i Schiphol
Amsterdams lufthavn er enorm, travl og generelt stress-fremkaldende. Vi var på Gerdas allerførste ferie, og hendes mor var toppresset over, at der ikke var nogen ordentlig kø til security – der var bare en hob af folk, der pressede på for at komme frem til båndene. Selvfølgelig var familiebåndet det i midten, så vi skulle kile os igennem denne masse af mennesker. Pludselig kom der en dame masende gennem mængden (tilsyneladende, fordi hendes fly er ved at boarde), og hun løb lige ind i siden på klapvognen, som Gerda lå og sov i.
Jeg gik fuldstændig i chok.
Sheiken konstaterede lynhurtigt, at barnet var uskadt, men jeg brød helt sammen. Jeg kan ikke huske, hvordan vi kom gennem security, men jeg tror nærmest, de lod den flæbende mor her gå lige igennem. To minutter efter sad jeg med hovedet mellem benene på handicaptoilettet og hyperventilerede. Den stakkels far skulle både skifte baby og trøste mor samtidig.
Min (over)reaktion skyldes nok, at jeg var så opsat på, at barnet ikke skulle lide overlast, fordi hendes fjollede forældre havde en idé om at skulle se verden. Heldigvis slap alle uden mén – både fysisk og psykisk. Men ve den, som løber ind i Gerdas klapvogn en anden gang!

Sheiken skifter ble i Schiphol

2.  Mørkelagt i Rom
Vi rejste til Rom i februar for at få en smag på tidligt forår. Vi havde booket det fineste værelse i Trastevere, med en fantastisk udsigt over Rom. Alt var perfekt, lige indtil barnet skulle lægges. For hun sover bedst (læs kun) i totalt mørke, og da vi kun havde ét rum til rådighed, måtte vi slukke lyset på værelset for at få barnet lullet i drømmeland. Før har vi lavet det smarte trick at trække gardinerne – som jo normalt er gulvlange på hoteller – ud over rejsesengen, så Gerda bliver skærmet for lyset fra natlampen, når vi ligger og læser. Men her var det skodder for vinduerne! Så der var ikke andet for end at mørklægge rummet og gå i seng. Klokken 19.30. Sheiken prøvede kortvarigt at lægge sig ud på badeværelset for at læse, men han kapitulerede hurtigt. Vi var meget udhvilede på hele den tur. Og næste gang booker vi et sted med gardiner, eller sovemasker til baby.

Vild med udsigten – knap så vild med skodderne

1. Forbistrede autoværksted i Frigiliana
Svigerforældrene havde inviteret os på ferie, da Gerda var knap fem måneder, og mor her fik lov til at vælge destinationen. Så jeg valgte selvfølgelig en bjergby (ikke helt gennemtænkt, når man rejser med klapvogn) på den spanske solkyst. Jeg havde fundet os en sand lille perle af et Airbnb hus i byen Frigilianas udkant (hvor klapvognen godt kunne nå frem), og det var om muligt endnu smukkere end på billederne med palmer og blomstrende buske, avocadotræer og endda små skildpadder i baghaven. Der var pool, og den havde jeg tænkt mig at ligge og søbe i, mens Gerda tog nogle af sine lange lure i den medbragte barnevogn.
Hvad jeg ikke lige havde regnet med var, at det idylliske hus havde et freaking autoværksted som nabo, hvor de reparerede knallerter. Så barnet blev vækket hver tiende minut af lyden af en knallert gjaldende mellem husene. Så jeg prøvede forgæves at få hende til at sove indenfor, men hun nægtede pure at falde i søvn i det fremmede hus. Resultatet var, at jeg brugte det meste af ferien på at prøve at få ungen til at sove, mens de andre var på stranden – og var lige så bleg, da jeg kom hjem, som da vi tog af sted. Og rimelig bitter.

På et af de eneste tidspunkter, hvor barnet faktisk sov

Leave a Reply