Spar penge på din roadtrip

Nogle gange er jeg nok lidt naiv, når det kommer til at rejse med en baby. Da jeg planlagde vores hillbilly-roadtrip i vinter, tænkte jeg, at den ville blive lige så spontan og fyldt med eventyr, som vores ture var, før vi fik Gerda – bare med en ekstra passager på bagsædet.
Men det skulle vise sig, at den slags rejser måske egner sig liiidt bedre til større børn og ikke en baby, der helst skal spise, sove og røre sig på helt fastsatte tidspunkter. For pludselig tog en køretur på tre timer det dobbelte, fordi vi skulle stoppe i tide og utide for at skifte, fodre og underholde. Og så er der altså rigtig langt fra Virginia Beach til Chicago.

Gerda flyver altid med overvægt

Jeg endte med at sidde på det tarvelige midtersæde bagi sammen med Gerda, fordi jeg blev helt radbrækket af at skulle vende mig om fra forsædet og række hende et stykke legetøj/kiks/sut/bog/hvad-som-helst, der kunne holde hende beskæftiget i mere end to minutter ad gangen.
Og så var der bagagen. Kors i skuret, hvor havde vi meget junk med. Kristian havde lejet den største slæde, der stadig var en personbil og ikke en minibus, men alligevel havde vi ikke plads nok. Og når man kun sover en enkel nat eller to hvert sted, bliver det en masse slæben frem og tilbage med kufferter, sovetelte, soppebassiner (!!) og indkøbsposer.

Al besværet værd!

Alligevel var det langt fra en dårlig ferie uden eventyr. For vi nåede at køre gennem fire meget forskellige stater, spise middag hos en amish-familie, gå ombord på Noahs Ark, besøge Michael Jacksons barndomshjem, lade Gerda hilse på 100 hunde og katte, lave bål i bjergene i West Virginia og en masse andre fantastiske ting. Jeg tror bare, vi vil tage det i et lidt andet tempo næste gang, vi roadtripper og sørge for at have færre stop på vejen. Til gengæld vil jeg planlægge, at vi har tre-fire overnatninger hvert sted. Og så er der ingen tvivl om, at vi må installere et over-the-top aktivitetscenter foran den lille pølsepige, så mor her kan sidde med benene oppe på instrumentbrættet og være den uduelige – men uundværlige – højre-venstre blinde co-driver, Sheiken har fortjent.

Gerda rider på en amish pony

Nå, men jeg har jo lovet nogle sparetips til sådan en roadtrip. De kommer her:

1. Tag autostolen med hjemmefra
Med flere flyselskaber – f.eks. Norwegian – er det gratis at tjekke autostolen ind som stor bagage på rejsen, hvis man rejser med et barn under to år. Og det er mange penge sparet, for det er ret dyrt at leje sådan et hos samtlige biludlejningsfirmaer i USA. Hvis man tager sin egen med hjemmefra, er man også sikker på, at baby sidder godt på turen. Husk at pakke stolen ordentligt ind i lufthavnen, så den ikke går i stykker undervejs. Lej eventuelt en Airshell til den.

“Jeg sagde til HØJRE, far!”

2. Køb en GPS
Det er også småpebret at leje en GPS sammen med bilen, så der kan det faktisk godt betale sig at købe én i supermarkedet, når I er nået frem. Hvis I ellers kan overskue at skulle finde fra udlejningsstedet til den nærmeste Walmart! Så har I den også, næste gang I skal til staterne, for man vender jo altid tilbage. Denne gang havde vi lånt én af min storebror, der var i USA sidste år, og dens kort var kun en anelse forældet, hvilket vi havde meget sjov med på nye motorvejsafkørsler…

Udvalget på GPSer var lidt mindre

3. Lej en lille bil og opgradér
Ikke et tip, vi benyttede os af denne gang, eftersom Sheiken insisterede på at køre i en bil, der bruger mere benzin end et mindre mellemøstligt land, men det er faktisk meget smart, hvis man ikke går super meget op i bilens størrelse. Det er nemlig sådan, at nogle amerikanske biludlejningsfirmaer automatisk vil opgradere dig, hvis du har booket en af deres små biler. De har dem ofte ikke stående, når det kommer til stykket – amerikanerne vil jo helst køre i KÆMPE biler – og så får du i stedet nøglerne til en lidt større model, helt gratis. Der er dog den hage ved fidusen her, at du kan risikere, at de HAR den Morris Mini, du bookede på lager, og at du nu skal sidde med knæene under hagen hele vejen ned ad Highway 1. Så gå altid med en bil, der vil fungere for hele familien.

Barn, sheik og kæmpe slæde

4. Undgå sure bøder
Klog af skade, det er vi hjemme hos os, efter vores forrige roadtrip. Her fik vi nemlig en bøde på fire af de lange for at aflevere vores udlejningsbil i en anden stat end dér, hvor vi havde hentet den. Der var noget med småt, der ikke var blevet læst for neden af kontrakten, fik jeg ud af Sheiken, der var sur over det i to uger. Derfor er tippet kommet med her: Spar penge ved at sikre dig, at I har envejsleje i udlejningskontrakten. På populære ruter, som San Francisco til LA, er der som regel intet gebyr, men når man vælger en mere obskur tur, som Virginia Beach til Chicago, skal man ofte betale et gebyr for at udlejningsfirmaet skal køre bilen tilbage igen.
Hav i øvrigt også altid én-dollar-sedler i bilen til vejafgiften på motorvejene. Det er også lykkedes os at få en bøde dér, for at være komplet kontantløse.

“You talking to me?”

5. Søg bilen på Auto Europe
Det kan tage en krig at pløje igennem alle udlejningsfirmaerne på nettet for at finde den helt rigtige øse. Hjemme hos os har vi brugt portalen Auto Europe i et stykke tid. De har ikke egen bilpark, men fungerer lidt som en biludlejningens Momondo. De samarbejder med en række af de største biludlejningsselskaber i USA og Canada, bl.a. Avis, Alamo, Hertz, Dollar, m. fl. som står for den praktiske udlevering af bilen ved ankomsten. Og siden giver et godt overblik over priser og forskelle, så det har altid sparet penge for os (altså undtagen dengang med envejsafgiften, men det taler vi ikke om mere).

Myldretid i West Virginia

6. Sig nej, nej, nej til ekstra forsikring
Undersøg, hvordan du allerede er forsikret. Biludlejningsfirmaet vil stensikkert prøve at prakke dig ekstra forsikringer på (de får provision), men ofte er du allerede dækket af din rejseforsikring eller dit Mastercard. Lej hos et firma, du er tryg ved – også selvom det er dyrere. De har ofte tingene i orden. Sørg i udgangspunktet for, at du ved billeje er dækket af kasko- og ansvarsforsikring.

ER VI DER IKKE SNART??

7. Kør den ind med køletaske
Når du alligevel er i Walmart for at købe en GPS, så køb en stor køletaske og fyld den med is/køleblokke, sodavand og snacks. Det er et klassisk roadtrip-råd, men der er mange penge at spare og tid at hente, når man altid har det mest basale med i bilen. Det er desuden rart, når man rejser med børn og kører gennem bøhlandet, at man altid kan fiske en ostestang eller en yoghurt op af tasken. Vi bor ofte på Airbnb eller i små lejligheder, hvor vi kan lave morgenmad og frokost, og med køletasken skal vi heller ikke smide alt ud, hver gang vi skal videre til et nyt sted. Det blå monstrum går desværre ikke som håndbagage hjem, så vi plejer altid at donere tasken til vores sidste husværter på ruten. Alle kan jo bruge en køletaske, ikke?

Det helt nødvendige til trætte forældre

Så det store spørgsmål er så: Hvad koster sådan en to-ugers roadtrip i USA, når alt er sparet og spenderet?
Ja, vi brugte lige knap 45.000 kroner på det hele; flybilletter, overnatning, billeje, benzin, mad og shopping. Og her er det vigtigt at bemærke sidstnævnte punkt i den opremsning. For turen kunne nok være endt betydeligt billigere, hvis vi havde kørt en stor bue udenom det outlet, hvor jeg endte med at brænde resten af ferieopsparingen op. Så i teorien kunne det have været en billig ferie. I teorien.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.